Hvornår har du sidst været stille med dig selv?

the-quieter-you-become-640x426Billedet er lånt fra:
http://www.dawn-productions.com/as-i-see-it/the-quieter-you-become-the-more-you-can-hear-ram-dass/
 

Det er magisk at være stille med sig selv. Og en smule skræmmende.

Tit spørger vi venner, familie, kæreste og kollegaer til råd i en given situation, men vi glemmer, at vi kan finde svarene i os selv. Hvis vi tør at være stille og lytte til, hvad der kommer op, får vi et svar, der er det helt rigtige for os. Nogle gange kan dette svar føles som: “AHA! Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det?” men andre gange vil du føle modstand og tænke: “Det tror jeg ikke. Hvad mon de andre vil tro om mig?”

Men en ting er sikkert – du kan være sikkert på, at det svar, du får, når tillader dig selv at være stille – uden mobil, facebook, instagram, internet, mail, kaffe, sukker, musik, film, andet der kan distrahere dig – er det sande for dig.

Denne weekend (d. 21-23. november) har jeg brugt på en workshop, hvor vi skulle være stille med os selv det meste af tiden. Selv pauserne og under frokost og aftensmad var silent breaks. Ingen snak, bare sidde og være med dig selv.

Nogle vil finde det udfordrende, jeg fandt det helt befriende. Jeg skulle – jeg MÅTTE – ikke bruge energi på smalltalk, jeg skulle bare være i min egen lille bobbel. Om der dukkede en masse gamle følelser og oplevelser, jeg bare havde gemt væk i en sort sæk? J E P.

Vrede, tristhed, ensomhed, jalousi, tristhed, glæde, visdom, forståelse, empati.. Jeg var igennem hele følelsesregistreret. Og det var fedt.

Min hverdag har været fyldt med distraktioner – arbejde, mobil, iPad, computer, mail, facebook, musik, bøger, firma, coaching. Jeg har haft mellem 5-10 minutter om dagen, hvor jeg har været stille med mig selv. I denne weekenden var jeg stille med mig selv flere timer.

Jeg fik grædt, jeg fik grint, jeg fik tilgivet, jeg fik skreget af vrede i 10 (!!) minutter, jeg fik accepteret – og jeg fik mærket det hele. Med kroppen ikke bare med hovedet.

I måneder, år havde jeg gemt min vrede og sorg væk, så den var voldsom at mærke. Det gjorde ondt, det sitrede i hele kroppen, tårerne løb ustyrligt ned ad mine kinder.. Men det var dejligt – det var som en kæmpe forløsning af en masse skidt, der havde hobet sig op.

At mærke en tilgivelse – både af min selv men også af en anden. Ikke bare sige “Jeg tilgiver dig” men faktisk mærke det. Det var, wow, en oplevelse, jeg aldrig glemmer.

At indrømme at jeg ER værdig, elsket, uimodståelig, yndig, fin, passioneret, en inspiration for andre, romantisk, sexet , hel og god nok. Men jeg ER også egoistisk, afhængig af andre, uansvarligt, jaloux, usikker, bange og lille. Jeg er det hele, og det er okay.

Nu har du hørt lidt om min oplevelse, så nu kunne jeg godt tænke mig at høre din – Hvornår har du sidst været stille med dig selv en halv eller hel dag? Hvad skete der? Hvilke svar kom til dig? Hvad følte du?

Hvis du vil læse mere om det kursus, jeg var på, så besøg Pernille Melsteds hjemmeside:
http://pernillemelsted.com

Om at føle sig god nok

music-good-enough

Lånt fra: http://www.makeitinmusic.com/music-good-enough/

“At være god nok” – hvad betyder det egentlig? For nogle, er du først god nok, når du har styr på din økonomi, har et stort netværk, er meget social, har et prestigefyldt job, en sød kæreste, gode venner og en lækker lejlighed (overdrivelse fremmer forståelse.)

Men come on, hvor mange af os har det? Lad os sige 5%. Jeg vil vove at påstå, at de resterende 95% er gode nok, også selvom de ikke opfylder ovenstående krav. At føle sig god nok har hverken noget at gøre med økonomi, social status eller dit arbejde. Det er noget, der sker inde i dig. Noget kun du kan føle, og som ingen kan tage fra dig, medmindre du tillader det.

Føler jeg mig god nok?

Jeg synes tit, det kan være svært at svare på. Nogle dage føler jeg mig god nok hele dagen, andre dage noget af dagen og nogle dage føler jeg mig slet ikke god nok. Der kan være mange faktorer der spiller ind – for mig handler det først og fremmest om: Har jeg sovet nok? Er mit blodsukker stabilt? Har jeg drukket nok vand? Har jeg fået frisk luft og bevæget mig lidt? Hvis ikke de fysiske faktorer er i orden, har jeg det fysisk dårligt, og så skal man da slet ikke spørge mig, om jeg føler mig nok (SLET ikke når jeg er sukkerkold – Forgive me for what I said when I was hungry…)

Sindet og kroppen hænger sammen, og hvis ikke vi har det godt fysisk, kan det være svært at føle sig god nok, som den man er.  Men lad os sige at det fysiske er i orden – du har fået sovet nok, spist og drukket ordenligt, og du har lige været ude og gå en tur. “Burde” du så ikke føle dig god nok?

Det er helt okay og normalt ikke at føle sig god nok hele tiden. Det er de færreste, der gør det  (heller ikke Beyonce, Mads Mikkelsen eller Barack Obama, det vil jeg næsten vædde med). Accepter det. Og vid så at selvom du ikke FØLER dig god nok, så er du stadig god nok!

Lad mig give dig en metafor, som måske kan hjælpe dig at forstå hvorfor. Tag ligningen X+Y=Z. X er de fysisk faktorer, Y er de psykiske og Z er følelsen “jeg er god nok, præcis som jeg er.”

Hvordan vil du finde Z (følelsen af at være god nok), hvis ikke du også kender Y?

Y kan være mange ting, og det kan være forskelligt fra person til person, hvad Y indebærer. For nogle er det måske at meditere, skrive dagbog eller at være stille med sig selv. For andre er det måske at danse, høre musik eller være kreativ. Nogle føler sig kun gode nok, når de står på dansegulvet i en god brandert med en lækker pige eller fyr ved sin side.

Find ud af hvad dit Y indebærer – og husk, der er ikke noget, der er rigtig og forkert her.  (medmindre det er at ty til stoffer og alkohol – i så fald vil jeg bede dig om, at mærke ordentlig efter, hvad det er, du ikke vil mærke. Og overveje at tage kontakt til en dygtig psykolog, hvis det er meget slemt.)

Z“jeg er god nok” er en følelse, vi er født med. Vi blev født gode nok, præcis som vi var. And guess what – du er stadig nok, præcis som du er i dag! Følelsen vil stadig kunne findes inde i dig. Grav den frem. Lad den komme op til overfladen og vise sit omsorgsfulde og kærlige ansigt.

Hvad er dit Y? Hvornår føler du dig god nok?

Hej og velkommen til!

IMG_2244Jeg elsker at læse blogs. Det er en af mine store guilty pleasures sammen med at gå alt for tidligt i seng, spise hjemmelavede pomfritter lavet af søde kartofler med guacamole og chokoladete (altså ikke sammen).

Men de blogs og indlæg, jeg holder allermest af, er de personlige. Især når bloggere sætter fokus på et tabu – lige som her, hvor Emma skriver om ensomhed, og her, hvor Sillewho fortæller om venskaber.  Det sætter altid gang i en god debat i kommentarfeltet, og det hjælper os – læserne – til få en følelse af, at vi er gode nok, da vi kan se, vi ikke er de eneste, der føler ensomhed eller noget andet. Det er netop det mit budskab med mit arbejde er – gennem mine to bøger (more to come), foredrag, coaching og denne blog, vil jeg fortælle dig, at du er god nok, præcis som du er. Også selvom du nogle gange føler dig ensom, trist, jaloux eller, at livet virker uoverskueligt (Psst.. Jeg har det på samme måde nogle gange.)

Derfor vil jeg sætter fokus på de emner, vi normalt ikke snakker om, fordi det er pinligt, negativt eller gør ondt – skilsmisse. Sociale mediers påvirkning. Hvad skal jeg efter gymnasiet? Er jeg kærester/venner med den/de rigtige? Det er bare nogle af de få emner, jeg vil tage op her på bloggen.

Så hvis du har lyst til personlige indlæg, der sætter fokus på de følelser og ting, vi alle går med, men som vi sjældent snakker om i vores hverdag, så følg med her. Du er velkommen til at lægge en kommentar eller sende en mail med forslag til emner eller spørgsmål.

Hvis du derimod forventer indlæg om den nyeste mode, makeup, dyre tasker og gratis gaver, så er det ikke det rette sted.

Hver uge vil jeg poste et indlæg med et nyt personligt emne, og du er mere en velkommen til at starte en debat, lægge en kommentar eller stille et spørgsmål i kommentarfeltet.

 

Kontakt mig/følg mig:

Facebook
Hjemmeside
Instagram: fuckingforvirret
Mail: fuckingforvirret@fuckingforvirret.dk

Mine bøger F*cking Forvirret og Fordi du fortjener det! kan begge købes på saxo.com (tryk på bogtitlerne for direkte link)

I må have en fantastisk weekend!